Udviklingsmål fra Skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen.
Samtalerne afholdes en gang om året og har til formål at styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Samtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 6. februar 2023,

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.

Udviklingsmål fra skoleudviklingssamtalen

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

  • Højne elevernes faglige progression særligt med fokus på dansk og matematik. Vi ønsker at øge sociale kompetencer gennem sproglige kompetencer.

Målet er at give alle elever lige muligheder for at udvikle sig fagligt, sprogligt og derigennem øge sociale kompetencer. Her arbejdes med forskellige indsatser fokuseret omkring aftalemålene samt dansk og matematik.  Målet er, at vi gennem fokus på sproget og sproglig udvikling øger elevernes sociale kompetencer og dermed øger den enkeltes muligheder for at indgå i fællesskaber (jf. fællesskaber for alle). Skolen ønsker at se elevernes fremgang i både nationale undersøgelser samt i interne prøvehandlinger.

  • Øge børnenes sociale kompetencer gennem sproglige udvikling i børnehaven

Målet er, at børnene får flere og bedre sproglige kompetencer, herunder sprogforståelse, øget ordforråd og kommunikative kompetencer gennem sproglige indsatser og øget forældresamarbejde

 Værdiregelsæt

Vision

Fårup Skole og Børneby er et aktivt tilvalg. Fårup Skole og Børneby sætter læring i centrum via synlige, tydelige mål. Skolens elever opnår et fagligt niveau og udvikler sociale kompetencer, som giver de bedste muligheder for at få et godt liv. Alle elever som forlader skolen har et fagligt niveau, som gør det muligt, at den enkelte kommer i gang med den ungdomsuddannelse, som den enkelte har potentiale til og er motiveret til at begynde på. Elever, som forlader skolen kan begå sig i sociale sammenhænge og kan indgå positivt i relationer. Alle elever bliver så fagligt dygtige, som de formår og matcher fagligt og trivselsmæssigt min. landsgennemsnittet. Fårup Skole og Børneby er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber centreret om synlige, tydelige mål. Fårup Skole og Børneby er et lærende fællesskab, hvor vi i professionelle læringsfællesskaber hjælper hinanden med at højne elevens faglige progression. Børn & elever har ambitioner på egne vegne og udnytter eget potentiale ifht. læring og til at danne relationer i en defineret sammenhæng, for at barnet skal blive så dygtig som muligt. Fårup Skole og Børneby er en åben skole, som har partnerskaber og aktiviteter med erhvervsliv, ungdomsuddannelser og foreninger.

Kerneværdier

På Fårup Skole, SFO og børnehave er vores kultur præget af fire værdier. 

Fårup Skoles værdier er:

Respekt:

Alle børn, forældre og ansatte møder hinanden med respekt uanset baggrund, evner og udfordringer.

Respekt betyder på Fårup Skole, SFO og børnehave at vi alle:

  • Hilser på hinanden.
  • Møder til tiden.
  • Taler positivt til og om andre.
  • Oplever at være en del af fællesskabet.
  • Anerkender lærerens og pædagogens læringsledelse ved at følge deres anvisninger.

Læring:

Læring er i centrum og derfor skal alle børn blive så gode, som de kan.

Læring betyder på Fårup Skole, SFO og børnehave at:

  • Vi har et læringssyn med fokus på progressionen i den enkeltes læring.
  • Du arbejder med de opstillede klare, tydelige mål.
  • Børn og elever får mod på og lyst til at udvikle sig og bruge alle sine evner alene og sammen med andre.
  • Du viser nysgerrighed og lyst til at lære.
  • Læring i centrum er det bærende element.

Engagement:

Alle børn, forældre og ansatte møder hinanden med et krav om at gøre deres bedste.

Engagement betyder på Fårup Skole, SFO og børnehave at:

  • Du anerkendes for at følge skolens værdier og målsætning.
  • Du opmuntres til opgaver, du ikke selv tør gå i gang med.
  • Du støttes i at forsvare din egen mening.

Du er derfor udhvilet, når du møder til tiden, har dine ting med og har åben og aktiv tilgang til det, du præsenteres for af de ansatte og af kammeraterne.

Bidrager

Alle børn, forældre og ansatte bidrager til at skabe en kultur, hvor læring, tryghed, fordybelse, engagement og omsorg er i centrum.

At bidrage betyder på Fårup Skole, SFO og Børnehave at:

  • De voksne har klare, tydelige forventninger og mål for læring og det sociale fællesskab.
  • Alle bidrager med engagement til, at Fårup Skole, SFO og børnehave er et rart sted at udvikle sig i.
  • Alle bidrager ved at være positiv og åben.
  • Du er positiv og åben ved at lytte aktivt til andre og komme med din mening samt ved at deltage aktivt i faglige og sociale aktiviteter.

Ordentlighed

Ordentlighed er på Fårup Skole og Børneby helt grundlæggende. Vi vil at alle agerer med ordentlighed, og at alle opfører sig ordentligt.

Ordentlighed betyder på Fårup Skole, SFO og børnehave at:

  • De voksne har klare, tydelige forventninger og mål for at alle opfører sig ordentligt.
  • Alle bidrager ved at være imødekommende og at alle tager medansvar for børnenes dannelse.
  • Alle taler pænt til og om hinanden.
  • Uenighed løses i en nysgerrig og anerkendende dialog

Kerneværdier i praksis og ansvarlige

  • Være rollemodeller ved at gå foran som et godt eksempel på, hvordan man møder andre mennesker samt lytte og prøve at forstå deres ønsker og behov.
  • Møde forberedt og positiv op til dagen samt overholde indgåede aftaler og beslutninger. Være de gode professionelle værter på skolen og i klassen for alle
  • Møde forberedt og positiv op til dagen samt overholde indgåede aftaler og beslutninger. Være gode medværter på skolen og i klassen.
  • Det forventes at forældrene bakker positivt op om skolen og samarbejdet mellem skole og hjem. Omtaler skolen og andre børn og voksne med respekt.

Hvordan sikres, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen?

Ledelsen:
  • Værdiregelsættet opdateres efter behov og sikrer, at den er aktuel.
Personale:
  • Klassens fællesskab er fast emne på møder i skolens fagteams
  • Der bliver sat fokus på skolensværdier i klassernes sociale handleplaner
Børn og unge:
  • Bidrage i ord og handling til det gode fællesskab for alle.
Forældre:
  • Klassens/skolens værdier er fast emne på forældremøder
Fællesbestyrelsen:
  • Værdiregelsættet opdateres efter behov og sikrer, at den er aktuel

Antimobbestrategi

Fårup Skole og Børneby arbejder bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og høj trivsel. Skole, SFO og børnehave skal være et sted, hvor alle er glade for at være. Fårup Skole og Børneby arbejder bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og høj trivsel. Skole, SFO og børnehave skal være et sted, hvor alle er glade for at være. Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle gode relationer mellem elever og mellem lærer/pædagog og elever og ledelse. Mobning vedrører alle: mobbere, ofre, tilskuere - og alle har et ansvar og kan bidrage – både børn, forældre, personale og ledelse. Vi ønsker at være et mobbefrit fællesskab, derfor arbejder vi løbende med forebyggende trivselsaktiviteter, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende forældresamarbejde.

Formål

  • Vores antimobbestrategi skal fremme trivslen i Fårup Skole og Børneby. Den skal sikre, at vi lever op til vores værdigrundlag, og værdierne læring, engagement, respekt og at den enkelte bidrager i trivselsarbejdet.
  • Vi vil sikre os, at vi opdager mobning, så vi kan stoppe det.
  • Vi vil sikre os, at vi har en fast strategi og procedure, som er kendt af alle elever, forældre og personale.
  • Dialog er det vigtigste i arbejdet med trivsel. Trivsel handler både om faglig trivsel og social trivsel.

Målsætning

  • Fællesskabet er for alle – vi viser hinanden respekt.
  • Fællesskabet bidrager alle til – det, du gør og siger, betyder meget.
  • Alle kan lære at bidrage til det gode fællesskab – øvelse gør mester.
  • Vi taler pænt til hinanden – tonen og sprog betyder meget for alles trivsel.
  • Vi hilser på hinanden om morgenen – hej og et smil er genvej til en god relation.
  • Vi taler sammen om det, vi kan være uenige om, så vi ikke når højt op ad konflikttrappen.

Skolens forståelse af begreber omkring mobning og hvorfor kan mobning opstå?

Trivsel handler om at vi alle har det godt i Fårup Skole og Børneby. Derfor betyder det uendeligt meget, at der er plads til alle i fællesskabet. Fællesskabet bygger på, at vi har gode relationer til hinanden: at vi med vores sprog og kropssprog viser hinanden respekt.

Trivsel definerer vi på denne måde med udgangspunkt i Fårup Skole og Børnebys værdier: læring, engagement, respekt og at den enkelte bidrager

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn eller voksen bliver udstødt fra fællesskabet.

Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.
En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en hvis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer

Når vi ikke er enige, så kan det skabe en anspændt situation mellem to eller flere personer. Hvis man ikke selv kan løse uenigheder, så opstår der en konflikt. Det kan vokse til skænderi, sladder, uvenskab, grimt sprog, slåskamp og flugt. Vejen væk fra konflikten er vigtig. Vejen væk kan findes med hjælp fra en kammerat eller fra en voksen.

Vi bruger f.eks. konflikttrappen og anerkendelsestrappen, så vi med en illustration hurtigt kan se hvor langt konflikten har udviklet sig, og hvad der skal til for at vi finder vej ind i det gode fællesskab igen.

Konflikter kan dreje sig om venskab/uvenskab, aftaler/regler der brydes eller misforstås, drilleri, slagsmål/vold, tyveri, negativ omgangstone, kamp om spil/legeredskaber/pc osv., at være udenfor/indenfor i en gruppe, hvem man skal arbejde sammen med, hvordan en opgave skal laves.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber og hos den enkelte

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

  • En klasse kan udvikle en hård tone og omgangsform, fx en meget hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på.
  • Eleverne i klassen kan være meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin: En vogterkultur.
  • Stærkt negativ domineret hierarki i klassen, hvor få dominerende elever styrer tonen, og hvad der er ’rigtig og forkert’ i klassen og hvem, det er godt at være sammen med.
  • Et socialt undervisningsmiljø fyldt med mange konflikter og uoverensstemmelser, evt. mellem bestemte elever eller grupper af elever.
  • En manglende omsorg og interesse for hinanden i forhold til at inddrage og involvere hinanden i klassens interesser og fællesskab.
  • En meget opsplittet klasse, med enkelte ensomme elever, eller elever, der altid bliver valgt fra i gruppearbejde, bliver hakket på, eller på anden måde isoleres fra det øvrige fællesskab i klassen, fx i frikvarteret.
  • Hvis nogle elever konstant må have hjælp fra voksne til at håndtere det sociale liv i skolen.
  • Hvis en eller flere elever konstant møder ustabilt frem til undervisningen.
  • Mister engagement og nærvær i skolen.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte kan være:

  • Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:
  • fx
  • Deltager ikke i lege og sociale aktiviteter
  • Trist, ensom eller nervøs adfærd
  • Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
  • Skiftende adfærdsmønstre

Digital mobning

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Tegn på digital mobning kan være:

  • Skrive grimme ting om og til hinanden
  • Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
  • Tage billeder og deler gentagne gange uden tilladelse

Forebyggelse af mobning

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen:

  • Alle klasser har klasseregler/sociale mål
  • Alle klasser holder klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
  • Alle elevers alsidige udvikling er en del af elevens elevplan
  • Alle elever har mulighed for elevsamtale/elevsamtaler med en lærer eller pædagog
  • Forældre orienteres om klassens sociale liv, trivsel, sociale og faglige mål til forældremøder
  • Trin for Trin eller andet relevant undervisningsmateriale jf. udvikling af sociale kompetencer anvendes i indskolingen
  • Aktiviteter der styrker relationer og fællesskab indgår i undervisningen løbende – herunder i UUV-lektionerne med to voksne samt i trivsels temadagene i begge semestre
  • Trivselsgrupper
  • Hytteture, lejrskole og ture ud af huset prioriteres fordi det styrker sammenholdet i en faglig sammenhæng
  • Klassens årsskema "Håndtering af mobning" ("Sådan håndterer vi mobning i xx klasse")
  • Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det
  • Klasseledelse
  • Fagligt samarbejde i klasseteamet og i afdelingen om trivsel og fælleskabsaktiviteter
  • AKT-lærer på skolen.

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

  • Alle klasser har klasseregler/sociale mål
  • Trin for Trin eller andet relevant undervisningsmateriale jf. udvikling af sociale kompetencer anvendes i indskolingen
  • Hytteture, lejrskole og ture ud af huset prioriteres fordi det styrker sammenholdet i en faglig sammenhæng
  • Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det
  • AKT på skolen.

Orienteres om mistanke om mistrivselAntimobbestrategi  - webskabelon.docx

  • Alle klasser har klasseregler/sociale mål
  • Alle klasser holder klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
  • Alle elevers alsidige udvikling er en del af elevens elevplan
  • Alle elever har mulighed for elevsamtale/elevsamtaler med en lærer eller pædagog
  • Forældre orienteres om klassens sociale liv, trivsel, sociale og faglige mål til forældremøder
  • Trin for Trin eller andet relevant undervisningsmateriale jf. udvikling af sociale kompetencer anvendes i indskolingen
  • Aktiviteter der styrker relationer og fællesskab indgår i undervisningen løbende – herunder lektioner med to voksne samt i trivsels temadage
  • Trivselsgrupper
  • Klassens årsskema "Håndtering af mobning" ("Sådan håndterer vi mobning i xx klasse")
  • Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det
  • Klasseledelse
  • Fagligt samarbejde i klasseteamet og i afdelingen om trivsel og fælleskabsaktiviteter
  • Mulighed for henvendelse til skolens AKT.
  • Tage kontakt til ledelse ved mistanke om mistrivsel se Antimobbestrategi  - webskabelon.docx
  • Alle klasser har klasseregler/sociale mål
  • Alle klasser deltager i klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
  • Alle børn og unge har mulighed for elevsamtale/elevsamtaler med en lærer eller pædagog
  • Indgå i aktiviteter der styrker relationer og fællesskab
  • Trivselsgrupper
  • Deltage i hytteture, lejrskole og ture ud af huset.
  • Fagligt samarbejde i klassen og i afdelingen om trivsel og fælleskabsaktiviteter
  • Mulighed for samtale/samtaler med AKT på skolen.
  • Skal understøtte klassens/gruppens regler/sociale mål
  • Deltage i klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
  • Forældre bidrager til klassens/gruppens sociale liv og trivsel
  • Understøtte arbejdet med trivselsgrupper
  • Prioriterer hytteture, lejrskole og ture ud af huset fordi det styrker sammenholdet
  • Forpligtet forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det.
  • Mulighed for at tage kontakt til personale ang. generel trivsel.

Fællesbestyrelsens opgave er at understøtte skolen for alle. Positiv omtale af Fårup Skole og Børneby fremmer den gode relation og et positivt fællesskab. Derfor lægger vi i fællesbestyrelsen vægt på:

  • at antimobbestrategien er synlig
  • at forældrene inddrages
  • at der bruges tid på forældremøder til at have dialog om antimobbestrategien.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

  • Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer
  • Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 hverdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan
  • Forældrene orienteres
  • Klassen eller børne/unge gruppen inddrages i at lave aftaler om ophør af mobning
  • Medarbejderne har mulighed for sparring med AKT
  • AKT-kompetence tilknyttes klassen
  • Forældre til involverede børn/unge inddrages
  • Mulighed for inddragelse af Skolernes udviklingscenter
  • Mulighed for sparring med ledelse
  • PPR inddrages til sparring.
  • SSP-samarbejdet involveres.
  • Forældrene informeres om tiltag

Ansvar for indgriben og opfølgning

Ledelse

  • Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.

Personale

  • Når en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning. Se beskrivelse
  • Teamet udpeger en tovholder som også skal skriftliggøre processen. Se handlingsplan

Børn og unge

  • Tal med dine forældre.
  • Brug dine klassekammerater/venner eller lign.
  • Tag kontakt til din lærer/pædagog/AKT eller andre voksne (f.eks. børnetelefonen

Forældre

  • Lyt til dit barn
  • Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis du oplever ændring i dit barns trivsel
  • Konstruktivt samarbejde med skolen omkring løsninger.

Fællesbestyrelse

  • Ved henvendelse til fællesbestyrelsen sendes informationen videre til skolens ledelse.

Forankring

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi

Ledelsen
  • Antimobbestrategien opdateres efter behov og sikrer, at den er aktuel.
Personale
  • Klassens fællesskab er fast emne på møder i skolens fagteams
  • Der bliver sat fokus på trivsel og antimobning i klassernes sociale handleplaner
Børn og unge
  • Bidrage i ord og handling til det gode fællesskab for alle.
Forældre
  • Klassens fællesskab og trivsel er fast emne på forældremøder
Fællesbestyrelsen
  • Antimobbestrategien opdateres efter behov og sikrer, at den er aktuel.
  • Skolens ledelse indgår i dialog med de involverede parter